Køkkenet er knudepunktet i hjemmet. Det er her mor og far hygger sig med madlavningen. Det er her børnene fortæller om deres dag over en eftermiddagssnack. Og det er her gæsterne samles over et glas vin. Fordi køkkenet er et så essentielt rum i hjemmet, er det vigtigt, at det er indrettet på den helt rigtige måde. Der skal tilbringes mange timer derude, så udseende og funktionalitet skal gå op i en højere enhed. Det er først of fremmest vigtigt, at køkkenet er praktisk. Der skal være plads til at lave mad og have køkkenmaskiner og diverse stående på køkkenbordet. Dertil skal der være plads i skabe og skuffer til tallerkner, glas, pander, gryder osv. Et køkken skal dog også være smagfuldt. Et lækkert køkken virker meget mere indbydende, og madlavningen vil synes meget sjovere. For lidt inspiration kommer der her tre bud på køkkenelementer, som både er praktiske og stilrige.
Køkkenøen som samlingspunkt
Køkkenøen har været meget populær de sidste mange år. Og med god grund. Det giver køkkenet er luksuriøst præg, hvor der både er plads til at lave mad og socialisere med familien eller gæster. Køkkenet vil automatisk blive hjemmets samlingspunkt, hvis der er en køkkenø, man kan samles omkring. Køkkenøen er især oplagt til den store familie, men alle kan få glæde af en køkkenø. Man skal selvfølgelig lige have for øje om ens køkken er stort nok til at indeholde en køkkenø, da den optager en del plads.
Farver giver køkkenet liv
Et hvidt køkken er at finde blandt mange danske hjem. Enkelt og stilrent. Men det er blevet mere og mere populært at designe sit køkken i mere farvestrålende farver. Det er oplagt at vælge et køkken i farver, hvis man gerne vil have noget unikt, som skiller sig ud fra resten af vennernes køkkener. Og så skal man selvfølgelig også være glad for farver, og det liv de giver. Pastelfarver er et populært bud. Man kan også vælge en skrigende farve som gul eller en mere nedtonet farve såsom mørkegrøn eller mørkeblå. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Så en god ide er at prøve at udforske nogle forskellige farvekombinationer inden man vælger det klassiske hvide.
Vær praktisk og invester i et industri fryseskab
Er man en stor familie eller laver man bare meget mad, så kan man også overveje at købe et industri fryseskab til køkkenet. Her tænker mange måske, at det kommer til at se grimt og klodset ud, men det kan faktisk være med til at give køkkenet et mere råt og rustikt look. Og en rustik indretning er ret så populær i dagens Danmark. Derudover er et industri fryseskabet noget af det mest praktiske, der findes. De fleste familier kender godt til problemet med aldrig at have plads nok i fryseren, og det resulterer bl.a. i et stort madspild. Fryseskabet er løsningen på dette problem, da det er væsentligt større end en almindelig fryser. Man kan fryse kød, grøntsager, sammenkogte retter osv. ned, så man altid lige kan hive noget ud på de travle hverdage. Interesseret i et indsutri fryseskab? Find inspiration – Klik her.